mandag den 6. marts 2017

NÅR DET IKKE GÅR SOM PLANLAGT

Jeg havde ellers set frem til et par timer i haven den forgangne weekend. Ikke noget stort, bare lidt forårsklargøring af haven. Derude ligger der dynger af træ som stammer fra renovationen af vores trappe-opgang (som vi ikke er kommet længere med). Derudover ligger der også blade som skal fejes væk, såvel som alle staudertoppe og prydgræsser der skal klippes ned. Havde håbet på godt vejr men det blev det ikke lige til. Er ikke god til disse måneder hvor der den ene uge er fuglekvidder, blå himmel så man virkeligt tror at nu er det forår - og at der så ugen efter er gråt, blæsende og lovning om sne.

Seriøst!

1 kommentar:

  1. Hej Karina.
    Sådan er vi vist mange der har det, om ikke de fleste.
    Det gælder om, at gribe dagen, når blæsten har lagt sig og det ikke regner.
    Dog synes jeg oftest det er værst inden man kommer ud. Når først man står derude og er pakket godt ind efter vejret, og tager fat på nogle af alle de projekter som man virkelig drømmer om, at komme igang med, så glemmer jeg i hvert fald både vejret og tiden, og bliver helt opslugt af det. I lørdags fik jeg således både placeret nye stolpesko til et nyt projekt, plantet hornvioler ud i et bed, plantet påskeklokker i nogle krukker, pottet georgineknolde op i potter med pottemuld, men derefter tilbage ind i skuret, foran vinduet, hvor de står helt frostfrit, men køligt. At feje ville ikke kunne lokke mig ud, men når det er efter alle de andre ting jeg fik gjort, så blev det jo også gjort med glæde. Tro mig, det er kun lige indtil du kommer ud og kommer igang.
    God arbejdslyst.
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet